mad dine muskler vil elske.

Smoothies, som dine muskler vil elske.

Af Lasse Kjær - 2. november 2009 - Emner: Kost
smoothie1 Smoothies, som dine muskler vil elske.
En smoothie er en fyldig, iskold drink, som typisk bliver lavet ved at  blende alt slags frugt, is, juice
og andet godt. Smoothies popularitet er steget kraftigt herhjemme, i takt med at vi er blevet mere bevidste om vores sundhed og dermed kost.
Udover at være et sundt vitaminrigt mellemmåltid, kan smoothies også fungere som gode anabole næringsbomber for dig, uanset hvilke fysiske mål du har. Læs med videre og bliv klog på smoothies…



Hvorfor smoothies?

Fordi de smager helt vildt godt og fordi de på samme tid er super sunde, alt afhængig af hvad du bruger af ingredienser selvfølgelig.
Nu er vinteren jo på vej i Danmark og smoothies passer nok bedst til de lidt varmere temperaturer, men smoothies kan alligevel sagtens bruges om vinteren.
Jeg er vild med smoothies fordi det er et godt og sundt alternativ til f.eks. en sodavand, fastfood eller andet usundt. Du kan virkelig brygge nogle velsmagende varianter og, som jeg vil komme ind på senere, så kan du også “designe” dem, sådan at de giver et stærkt skub i den anabole retning!
Det eneste du faktisk skal bruge for at kunne lave en god smoothie, er en blender. Og så selvfølgelig de ingredienser du vil bruge.

Smoothie, som mellemmåltid og PWO-smoothie

Almindelige smoothies med frugt, fedtfattigt is osv. er gode, men der hvor det virkelig bliver godt for mig, er når en enkelt smoothie indeholder 25+ gram protein og gode kulhydratkilder i form af frugt. For at ramme et så højt proteinindhold kræver det i de fleste tilfælde at du har noget proteinpulver. Nu befinder jeg mig pt. i Australien, hvor de har en lidt anden kultur end hjemme i Danmark. Proteinpulver og andre kosttilskud er SUPER udbredte hernede og henvender sig ikke kun til “muskel-fanatikere”. Smoothies er selv sagt også meget populære hernede pga. de høje temperaturer og jeg har endnu ikke set en smoothie-bar, som ikke også sælger proteinsmoothies i flere forskellige varianter. Det synes jeg er super fedt!
Jeg er selv kun stødt på det en gang hjemme i Danmark, i en sandwich bar som hedder Mums, hvor de laver en smoothie som hedder “Mighty Muscle Mix”, som også rammer 25+ gram protein – Den er virkelig god! Jeg har været heldig at skaffe opskriften, så den får du selvfølgelig også.
Som overskriften siger så kan du, udover som mellemmåltid, også bruge smoothies umiddelbart efter træning.

Opskrifter på lækre proteinsmoothies:

For ikke at snyde jer for opskrifter på gode velsmagende proteinsmoothies, har jeg udvalgt et par stykker, som jeg synes er rigtig gode:
Standard Chokolade: 25 gram chokolade-proteinpulver(valleprotein)
250-350 ml skummetmælk
1 banan
3-4 isterninger
- Blend sammen og nyd.
Mighty Muscle Mix: (Tyvstjålet fra Mums i Kolding)
½ banan
Halv/kvart appelsin (alt efter hvor stor den er)
200 ml Appelsin juice
3-4 isterninger 
- Blend og tilføj 25 gram vanilje-proteinpulver(valleprotein) og blend meget forsigtigt igen, hvorefter den kan drikkes.
Emil’s Smoothie: 1/2 Mango
1 banan
Vanilie yoghurt
Halv appelsin
6-8 isterninger
30 gram bodylab whey 80 med vanilie smag
- Blend og nyd. Smager også godt hvis der lige bliver smidt noget mørkt chokolade i.
Jonas’ Smoothie: 50-60g frosne hindbær
35g frosne jordbær
20 gram proteinpulver med jordbær smag
2,3dl opblandet hindbær/orange fun saft
Nu er det din tur: Har du en god opskrift på en smoothie med 25+ gram protein, så del den med os andre i en kommentar herunder, så opdaterer jeg listen her i artiklen, så vi ender med et stort opslag af opskrifter på lækre proteinsmoothies..


 

Morgenmad for muskelvækst

morgenmad Morgenmad   Hvad er bedst at spise?Når vores mål er muskelvækst/muskel hypertrofi er morgenmad også rigtig vigtig! Det er her vi skal starte dagens ædegilde, som skal sikre vores samlede kalorieoverskud. Så derfor er en god omgang morgenmad en super forudsætning for at nå kalorieoverskudet.
Måltidet skal være en god blanding af protein, kulhydrat. Kulhydrater skal vi ha’ mange af, da det er med til at kickstarte vores krop og vi har hele dagen til at forbrænde dem, så vi risikere ikke det sætter sig som fedt. Protein er også en vigtig del af morgenmåltidet, dog ikke på samme måde som kulhydrater.
En optimal omgang morgenmad ville derfor være noget i stil med:
Billede af matt
En stor portion havregryn med mælk
En banan
Omnimin vitaminpille

Er man i det kreative humør kan havregrynen laves ved at blande en shake med chokolade proteinpulver og noget skummetmælk, hvor efter shaken hældes ud over havregrynene. Det er så istedet for almindelig mælk :)
Jeg kan ikke skrive hvor mange gram du skal spise af hvad, da det er meget forskelligt hvor store portioner man har brug for. Det afhænger af hvor mange kalorier du skal bruge for at nå et kalorieoverskud, så det må man selv eksperimentere med.

Morgenmad for fedtforbrænding

Sagen er dog en anden når den står på fedtforbrænding. Her går vi fra kalorieoverskud til kalorieunderskud! Igen handler det om at få kulhydrater og protein indendørs, dog ikke i samme mængder og med mere fokus på proteiner i forholdet til kulhydrater. Det kunne se sådan her ud:
En afmålt portion havregryn/musli med mælk eller en blandet shake.
Omnimin vitaminpille

Morgenmad for de besværlige

Der findes også mennesker der har meget svært ved at få noget ned om morgenen. Jeg har selv været en af dem, men er heldigvis blevet meget bedre til at spise om morgenen.
Men hvis du er en af dem er en færdigblandet shake perfekt! Det gode ved en shake er at det er flydende og dermed nemt at få ned effektivt og på kort tid.
Shaken kunne f.eks. være en blanding af:
Proteinpulver
Carbs
Mælk

Har du andre gode ideer til morgenmåltidet, så skriv gerne!


der kommer meget mere når jeg har fundet det. indtil videre må i med glæde smide en kommentar eller en god ide..